
Jeg har syet forårets første kjole til min datter. Jeg havde en masse
rester bomuldslærred liggende, og en dag fik jeg ideen til en kjole med
et fantastisk multifarvet skørt. Og så var det faktisk bare at gå igang
med en aflang trekantet skabelon, en pakke stofkridt, en saks og bunken
med restestoffer. Det tog sin tid at få klippet det hele ud og syet det
sammen, men egentligt var projektet enkelt nok da der først skulle syes.
Jeg har desværre bare ikke nogen overlocker, så der skulle zig-zagges
til den store guldmedalje da 33 stykker stof skulle sættes sammen, pyhh
:-) Overdelen blev mørkeblå med pink inderside, og jeg snød lidt og
droppede lynlås og knap og lavede den bare stor nok til at kunne passe
over min datters hoved.

Her ses prinsessen så i kjolen, jeg måtte bestikke hende med en småkage for at få hende i den fordi hun absolut ikke gad havde den på. Nu har hun så vænnet sig til den og vil slet ikke have den af, så den sidste uge har jeg bare vasket og vasket og vasket så den har været klar igen til endnu en dag i børnehaven hver dag.
Og som om jeg ikke fik nok farver da jeg lavede den til hende, så har jeg nu kastet mig ud i at lave en regnbuenederdel til mig selv i (næsten) samme farver, så se lige her hvad der ligger på mit arbejdsbord lige nu:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar